Det är DAGS! För årets allra första Veckans vackraste Instagram hem intervju. Jag vet att många väntat på detta att dra igång, därför känns det extra kul. Detta år kommer jag även att börja intervjua fler utländska hem, så att det blir en mix av inspiration för er där hemma. Det är så kul att se olika inredningsstilar i olika länder. Nu rivstartar vi årets första vackraste Insta hem, med att besöka grannlandet Danmark.
Denna gång hälsar vi på hemma hos kvinnan bakom kontot home_by_juul och här kan ni läsa min Instagram intervju med henne. Jag har valt att ha svaren kvar på Danska, då det även är Danska personer som kommer att läsa inlägget.
Mit navn er Linda, jeg er 33 år og arbejder som projektassistent. Jeg bor sammen med min kæreste gennem 10 år og min søde Shiba Inu hund, Myloh i et lejet rækkehus i Nyborg.
Tusind tak, det er virkelig sødt af dig!
Jeg tror min indretningsstil er under konstant udvikling, men jeg kan tydeligt huske at jeg fulgte en IG profil for år tilbage som var meget inspireret af japandi og scandi trends og der tænkte jeg “sådan vil jeg også bo en dag”. Jeg har altid været interesseret i indretning, men jeg har ikke altid været god til det. Som mange børn elskede jeg at lave om på mit værelse og være kreativ på den måde, og det har bare fulgt mig igennem livet.
Jeg var faktisk tæt på at læse til indretningsarkitekt i 2020 efter jeg havde færdiggjort min kandidatuddannelse, fordi jeg inderst inde vidste at jeg ville noget andet. Men jeg fik altså aldrig gjort det. For 3 år siden besluttede jeg dog spontant at oprette min IG profil og bare kaste mig ud i det og det har været en rigtig sjov, lærerig og spændende rejse.
Jeg følger en masse dygtige og vidunderlige mennesker på IG og der finder jeg en masse god inspiration. Jeg er desuden vild med at se boligprogrammer – både med indretning, arkitektur og byggeprojekter. Når jeg bliver inspireret af noget forsøger jeg altid at visualisere i mit hoved om det vil passe ind i mit hjem.
Mine absolut favorit farver er diverse afskygninger af beige, hvid, sort og brun. Det er måske ikke den store overraskelse.
Jeg ser ofte på SoMe at der tales om at vi er inde i en “Sad beige” tid eller at et hjem uden en masse farver er kedeligt. Det synes jeg naturligvis ikke, tværtimod giver det ro. Hvis man er typen der får energi af mange farver og spræl, så er det naturligvis sådan man skal indrette sig.
Derudover synes jeg at forskellige teksturer er gode til at skabe hygge, og planter er en god måde at få lidt farve ind og tilføje lidt grønt. Så en stringent farveskala og en masse tekstur og finurlige former er nok sådan jeg elsker at indrette mig.
Det gør jeg helt sikkert ja. Især i de seneste par år er jeg begyndt at tage i genbrugsbutikker og jeg har nylig lige købt et 30 år gammelt marmor travertin sofabord. Jeg synes det er så hyggeligt når nogle af de ting man har er mere unikke eller har en historie.
Ofte når jeg finder noget brugt, så maler jeg det eller upcycler det på anden vis. Det synes jeg er en rigtig god måde at genbruge på og skåne miljøet.
Da vi bor til leje, er det begrænset hvor meget vi kan ændre i vores hjem. Derfor tror jeg at jeg er mest stolt af mit køkkenprojekt, som jeg gennemførte sidste år. Der ombyggede og malede jeg nogle Ikea Billy reoler, for at gøre dem mere integreret i køkkenet og jeg byggede en forlængelse til vores køkkenø og opsatte en ny trælamel front til den.
Det har gjort køkkenet meget mere funktionelt, samtidig med at det passer meget bedre ind i rummet, som er en del af stuen. Jeg drømmer stadig om at designe et helt nyt køkken fra bunden af, men det kan først blive hvis vi køber et hjem i fremtiden.
Uh det er faktisk et godt spørgsmål. For 5 år siden (inden jeg begyndte min indretningsrejse), bestilte jeg et stort tæppe til stuen i hvad der lignede en fin støvet blå farve. Da det kom frem var det dog en meget kraftig mørkeblå farve og så meget syntetisk ud. Det passede slet ikke ind. Jeg husker det som om at vi beholdte det i et halvt år, hvorefter jeg bestilte et off-White tæppe og det blå tæppe blev smidt ud.
Nu er det faktisk sjældent jeg fortryder et køb, men det kan ske at jeg får bestilt en vase eller lignende og så når jeg modtager den, så passer den ikke ind som jeg havde forestillet mig. Så vidt muligt returnerer jeg altid ting jeg ikke virkelig synes er smukke. Med tiden synes jeg at jeg er blevet god til at spore mig ind på præcis hvad jeg elsker, som samtidig passer ind i hjemmet.
Nu skal man selvfølgelig passe på med at sige aldrig, men jeg har svært ved at forestille mig at jeg ville begynde at hænge en masse plakater eller skilte op med budskaber som “Live, Love, Laugh” og hvad der ellers står på den type af skilte.
Generelt tror jeg det er usandsynligt at jeg begynder at ændre mit hjem til den allermest cliche udgave af Farmhouse indretning. Med det sagt findes der jo også en masse smukke hjem der er indrettet med Farmhouse interiør.
Først ville jeg forsøge at vælge nogle få farver som man kan lide eller vil have i hjemmet. Dernæst have med i overvejelserne at der skal være forskellige teksturer og materialer. Prøv at inkorporer typer af træ, metal, sten, glas (spejle), stof (puder, tæpper, gardiner), bøger, lamper osv. Overvej også hvordan shapes/former kan skabe kontrast.
Hvis alle møbler f.eks. er meget firkantet bliver det hurtigt kedeligt, så bryd det firkantede med en rund pude, rundt sidebord eller vase. Det handler om at skabe kontrast, men samtidig have en sammenhæng og rød tråd så rummet bliver harmonisk.
I starten brugte jeg selv meget mood boards som hjælp og værktøj til at visualisere et rum, og indsatte alle de genstande jeg havde udvalgt. Derefter prøvede at jeg vurdere hvorvidt de ville passe sammen og sorterede til og fra. Generelt må mit råd være bare at øve sig. Som med alt andet, bliver man bedre med tiden med øvelse.
Det har jeg – jeg har nok også for mange til at nævne alle her.
Jeg følger en masse kreative mennesker fra hele verden, også profiler der ikke nødvendigvis har samme indretningsstil som mig. Jeg elsker hjem hvor det er tydeligt at der er tænkt over detaljerne, også selvom det er en anden stiltype end min.
Det kan ikke udelukkes. Allerede nu når jeg kigger tilbage på vores hjem, vi har boet i de sidste 3 år, så har det udviklet og forandret sig ret meget. I sommers fik vi en ny sofa og senest er det nye antikke marmor sofabord kommet til. Sådan et enkelt stort møbel kan give et helt andet udtryk i et rum.
Jeg bruger meget sort og krom i form af lysestager eller skulpturer som kontrast til mine beige toner. Det kunne jeg godt forestille mig kunne ændre sig løbende.
Uhh det er svært at vælge. Men jeg synes faktisk allerede jeg lidt har designet nogle af mine egne møbler. Mine runde træsofaborde (som jeg havde fremme hele 2024) har jeg selv bygget og flere af de hylder jeg har er også bygget fra bunden. Det kunne da være mega sjovt at få dem produceret professionelt i fremtiden.
Ofte når jeg har en meget specifik ide til et møbel som jeg ikke kan finde eller hvis det er meget dyrt, så prøver jeg selv at lave det. Det er ikke altid det går godt, men jeg er bestemt blevet bedre med tiden. Jeg synes selv jeg er relativt handy og det er mig selv der bygger, hænger lamper, spejle og hylder op.
Det kommer meget an på ens tilgang til kæledyr. Vores hund må gerne være i vores møbler og han elsker f.eks. at sove på sofaen, så der lægger jeg ofte et tæppe på. Det kræver lidt ekstra rengøring når man har hund og hjemmet er aldrig 100% rent, men for os er det det hele værd.
Vi ved at hvis vi er heldige, så har vi ham i 15 år, så i den tid vil vi bare gerne nyde det og så kan vi altid udskifte møbler, tæpper eller andet der måske bliver lidt hurtigere slidt når man har dyr. Men i sidste ende af det bare ting.
Jeg følger faktisk ikke så mange kendte, men jeg er rigtig vild med Shea McGee og synes hun og hendes team er vildt dygtige til at skabe rum der både føles personlige, er indbydende og harmoniske.
Jeg tror noget af forklaringen på tendensen godt kan ligge i en frygt for at skille sig ud og måske fordi det oftest er nemmest. Personligt lægger jeg meget mærke til at de samme Ikea hacks og generelle tips går igen og igen, hvor influencers eller content creators deler tips og hacks uden at kreditere “opfinderen”. Det synes jeg er ærgerligt. Selv er jeg også startet på et nyt Ikea hack med et produkt som jeg ikke har set hack’ed på SoMe.
Måske tendensen med at kopiere kan afhjælpes ved at man prøver at udfordre sig selv med at designe eller bygge sit eget fra bunden eller har mere fokus på at kombinere nyere trends med unikke genbrugsfund. Så kan man skille sig ud på den måde.
Nu er jeg lidt sent kommet med på bølgen med at indrette med travertin og krom – og generelt følger jeg ikke så meget med i nye trends, men jeg er blevet helt vild med det. Derfor synes jeg det kunne være fedt at se hjem indrettet med mere sten og krom.
Jeg kan også konstatere at jeg har mere og mere træ i hjemmet – især eg. For bare få år siden havde jeg næsten kun hvide møbler og alt træ var malet. Men i år har jeg solgt mine hvide Ikea Eket reoler til fordel for en træreol jeg ombygger og jeg er ved at lave om i min spisestue og tilføjer flere træmøbler i stedet for mine malede Ikea Ivar reoler. Så jeg vil fortsat gerne se mere træ i løbet af 2025.
Sådär! då var årets första Veckans vackraste Instagram hem avklarat. Jag hoppas att ni inspirerats av detta fina och mysiga Danska hem. Har DU ett hem du tycker ska bla Veckans Insta hem, eller känner du nån som har ett fint hem på Instagram? Då kan ni antingen DM @inredningsvis på Instagram, eller maila till info@inredningsvis.se så kan ni komma med som Veckans vackraste Instagram hem i vår.
/Maria
Alla rättigheter reserverade - Copyright 2024